Tilpasset samtaleforløb

For en virksomhed eller organisation kan det have store konsekvenser, når medarbejdere bliver ramt af stress eller voldsomme hændelser, f.eks vold eller trusler om vold. Endnu større vil konsekvenserne være, for den eller de, der rammes, hvis der ikke tages hånd om situationen.

MIND THE HUMAN tilbyder 1:1 samtaler og gruppeforløb på både time- og dagsbasis, således at der bliver taget hånd om den enkelte eller om gruppen, når symptomerne på stress eller mistrivsel er i spil. Formålet kan både være at tage stress i opløbet, f.eks. i forbindelse med store forandringer eller forudsete voldsomme hændelser, eller at forhindre, at en allerede aktiveret stresssituation udvikler sig med risiko for længevarende stresssygemeldinger.
I hvert enkelt tilfælde tilpasser vi samtaleforløbet ud fra en konkret vurdering af, hvilken person eller hvilken gruppe, vi sidder overfor samt, hvilken problematik der er tale om.

I tilfælde af, at den enkelte persons problemer, har udspring i en længere historik, vil formålet med samtalerne oftest være at give vedkommende en større indsigt i sig selv og sine måder at reagere og handle på. Medarbejderen vil få redskaber, der gør gør ham eller hende i stand til fremadrettet at håndtere hverdagens problemer og arbejdsdagens udfordringer på en mere hensigtsmæssig måde. Med henblik på generelt bedre arbejdsmiljø og større livskvalitet.

I gruppeforløbene er formålet at skabe et rum, hvor de enkelte får mulighed for at dele deres tanker, følelser og oplevelser med ligesindede. Vi vil arbejde med redskaber til håndtering af den nuværende situation og med emner, der er relevante i forhold til den enkelte gruppe.

Gruppen fungerer både som spejl, inspiration og støtte for den enkeltes og hele gruppens udvikling. Der arbejdes fortroligt og respektfuldt gennem hele forløbet, og der vil blive taget bedst muligt hånd om både den enkelte og gruppen. 
En gruppe mødes almindeligvis seks gange på faste tider hver 14. dag.

I tilfælde hvor vi vurderer, at vi ikke har de fornødne kompetencer, og at der skal igangsættes behandling i et andet regi, vil vi hurtigst muligt i kontakten gøre opmærksom herpå og være behjælpelig med at henvise til et andet relevant behandlingstilbud.

Akut psykisk krisehjælp

Når en medarbejder har været udsat for eller været vidne til en alvorlig ulykke, fysisk eller psykisk vold, trusler fra en borger eller en anden voldsom belastning, kan der opstå et behov for akut krisehjælp.
Målet med aktut krisehjælp er at mindske krisereaktioner samt at mobilisere ressourcer og sammenhold. Samtidig kan vi vurdere behovet for en eventuel videre indsats for både enkeltpersoner, grupper og ledelsen.

Generelt vil udgangspunktet for krisesamtalerne rette sig mod den nuværende situation, men vi tager i dialogen højde for tidligere begivenheder og omstændigheder, der kan have indflydelse på den aktuelle problemstilling.
Vores opgave er at sikre, at den eller de medarbejdere, der har været udsat for en krisesituation, bliver guidet til at sætte ord på oplevelsen, så den ikke udvikler sig til en længerevarende stressreaktion med sygdom til følge.

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer i krisesituationer – Klik HER.