Undgå arbejdsrelateret stress

Flere veldokumenterede undersøgelser, peger på, at mennesker, der udsættes for arbejdsrelateret stress, ikke kan være optimalt til stede på arbejdet, vil have flere sygedage og vil være i risiko for i en længere periode at lide af dårlig mental sundhed.

I nogle virksomheder og organisationer kan arbejdsrelateret stress skyldes, at medarbejderene er særligt eksponerede for voldsomme og/eller traumatiske hændelser i jobfunktionen. Især sygehuspersonale, politi, ambulance/brandfolk, ansatte i jobcentre, botilbud m.v., oplever oftere end gennemsnittet voldsomme hændelser i forbindelse med deres arbejde.

I 2014 modtog Arbejdsskadestyrelsen 21.166 anmeldelser fra personer, som var blevet mentalt syge i form af alvorlige, stressrelaterede symptomer i forbindelse med eller på grund af deres arbejde. Og i Danmark bruger vi ca. 55 mia. kr. om året på mentale helbredsproblemer, der ofte er forårsaget af en hændelse på jobbet.

Har I som virksomhed eller organisation medarbejdere, der er uddannet i TRiM-værktøjet, har I gjort en vigtig indsats for at jeres medarbejdere ikke skal blive en del af den statistik.

Kontakt os for at høre, hvad vi kan til byde jer som virksomhed eller organisation.

Kontakt os

Kursus

TRiM – Traume Risk Management – er et færdighedsbaseret kursus, som er opdelt i to niveauer, Practitioner og Manager.

Du bliver uddannet af personer med høj faglighed, der har flere års erfaring med at arbejde med mennesker, der er eller har været berørt af traumatiske hændelser.

At blive uddannet i TRiM Practitioner og Manager kræver ikke forudgående sundhedsfaglig erfaring. Du vil blive tildelt både bred viden og grundige færdigheder med henblik på at kunne bruge TRiM-værktøjet i hverdagen.

Efter kurset vil du være i stand til at tilse, føre samtale og følge enkeltpersoner og små grupper af kollegaer/medarbejdere, der kan være i risiko for at udvikle psykiske mén efter en voldsom eller traumatisk begivenhed, f.eks. vold eller trusler om vold.
Du skal afsætte to hele dage til hvert kursus. Læs vores forretningsbetingelser.

Du vil hvert andet år skulle deltage på en vedligeholdelsesdag, for at opretholde den certificering, du opnår ved at deltage i kurserne.