De fleste har hørt, at skuespiller Bodil Jørgensen 17. juni 2014 kom alvorligt til skade under optagelserne til den nye Far til fire-film ved Vadehavet. Men de færreste har hørt, hvordan ulykken påvirkede resten af filmholdet og at en lokal brandmand ydede krisehjælp til de mange ramte i tiden lige efter ulykken. En hjælp, der har haft stor betydning for hele filmholdet. En hjælp, der gjorde det muligt, allerede dagen efter ulykken at genoptage optagelserne til filmen.

Det er en ganske særlig juni morgen for to lokale brandfolk fra Ribe. De er hyret ind til at være sikkerhedsfolk for Lille Per i den nye Far til fire-film ved Vadehavet.
Vi skulle sørge for Lille Pers sikkerhed, når der skulle optages på Vadehavet.
Det var vores opgave at sørge for, at de kun filmede ude på vandet, når det var sikkert, og så ville de gerne have os og vores båd med i filmen, forklarer beredskabsinspektør Kjeld Tauman fra Sydvestjysk Brandvæsen.

Men bedst som Kjeld Tauman og hans kollega er ved at gøre sig klar på brandstationen i Ribe til at tage ud til dagens optagelser ved Ribe-diget, ringer telefonen. Det er fra filmholdet. Der er sket en alvorlig ulykke på settet. En traktor er trillet baglæns på diget og to personer er på vej i ambulancen til sygehuset. De to brandfolk behøver ikke komme ud til settet, der bliver nemlig ingen optagelser i dag alligevel.

Jeg kan godt høre, at det lyder alvorligt, og nu kan jeg noget med krisehjælp, så derfor vælger jeg at tilbyde dem min hjælp, forklarer Kjeld Tauman, der netop er blevet uddannet i TRiM (Traume Risk Management), en metode til håndtering af traumer og voldsomme hændelser.
Der er da heller ingen tvivl, da han kommer ud til stedet. Der er en masse mennesker på settet, der er ramt af ulykken. Nogle har været helt tæt på, andre har set det via tv-skærmen, mens andre igen har set ambulancen og al udrykningen.
– Da vi kommer derud, ser jeg en masse folk, der er ramt. Havde jeg ikke selv vidst, hvor alvorlig ulykken var, så havde jeg kunne se det i folks ansigter, forklarer Kjeld Tauman.

Kendte personer
Normalt ville Kjeld Tauman bruge uddannelse indenfor TRiM til at tage hånd om sine egne brandfolk, når de har været ude til voldsomme hændelser på jobbet, men i det her tilfælde var situationen så ekstrem, at han tilbød sin hjælp til filmholdet. Folk, han ikke kendte i forvejen.
– Det var faktisk en lidt mærkelig situation, fordi det var kendte skuespillere, følte jeg, at jeg kendte mange af dem i forvejen. Men de anede ikke hvem jeg var. Det skulle jeg lige vænne mig til, for jeg skulle lynhurtigt have skabt et tillidsbånd til de her folk, så de kunne tage imod min hjælp. De spurgte mig mange gange om, jeg var psykolog, men det er jeg bestemt ikke. Alligevel var det vigtigt, at de havde tillid til mig, hvis jeg skulle kunne hjælpe dem. I minutterne efter ulykken er det tydeligt, at folk får det dårligere og dårligere.

– Nu ruller det. Folk får tid til at tænke over, hvad der er sket. Det er et kæmpe set up derude med to busser, flere biler og der er både børn og voksne til stede. Min første tanke er derfor at få folk samlet. Det lykkes mig at få dem overtalt til at tage samlet tilbage til deres hotel, så de har hinanden til at snakke med, fortæller Kjeld Tauman.
– Jeg får fat i en psykolog, men der er fire-fem timers ventetid. Det er den ventetid, vi skal have fyldt ud, så de kan komme godt videre. Jeg fortæller dem, ligesom de selv kan se, at de vil få det dårligere og dårligere. Fordi nu begynder de at reflektere over ulykken, men at det er helt almindelige symptomer. Ligesom de måske kan få svært ved at sove senere. Men jeg fortæller dem også, at verden er som den er, og vi som mennesker faktisk er rigtig gode til at heles. De vil få allermest brug for de personer, der er omkring dem til at komme godt videre.

Tilbage til ulykkesstedet
Selvom Kjeld Tauman ikke tager med filmholdet tilbage til deres hotel, så er de stadig i hans tanker resten af dagen. Derfor ringer han til dem igen om eftermiddagen for at høre, hvordan det går.
– Psykologen er kommet. De er sammen og snakker, fortæller de. Alt det man gør af ren og skær medmenneskelighed. De snakker også om optagelser. De vil gerne i gang igen. Der, siger jeg til dem, at hvis vi skal starte optagelserne op igen dagen efter, så synes jeg, at de skal tage tilbage til stedet, inden de skal arbejde der igen, forklarer han.
Også dette råd lytter filmholdet til.

– Det er fantastisk at vide, at de har taget alle de råd til sig, som jeg har givet dem, og vide, at det har været med til at hjælpe dem videre. Det er rart at vide, at med de rette redskaber kan vi hjælpe os selv og andre. Vi behøver ikke altid en psykolog for at komme godt videre.

Mediecirkusset
Kendis faktoren har for alvor spillet ind i tiden efter filmulykken på Ribe-diget. Pressen viser stadig stor interesse for ulykken, og selvom skuespilleren Bodil Jørgensen, igen er tilbage på de danske tv-skærme, biografskærme og teatrescener, så bliver hun i hvert interview lige spurgt ind til ulykken.
– Det har taget hårdt på filmholdet her i tiden efter, at ulykken altid bliver nævnt, når der er et nyt interview med Bodil Jørgensen, som jo var hende, der kom alvorligt til skade under ulykken. Det kan være med til at bibeholde nogen i et traume, hvis de hele tiden bliver pæret til, som det har været tilfældet her med filmholdet. Jeg ved, at de havde styr på sikkerheden, så jeg synes, at det er rigtig synd for dem, fortæller Kjeld Tauman
På grund af den store opmærksomhed, der til stadighed er på ulykken, ønsker filmholdet ikke at udtale sig.

– Jeg er dog rigtig glad for, at de var glade for den hjælp, jeg kunne give dem. Det er de færreste, der lige tænker over, hvor mange der egentlig bliver ramt, når ulykken slår ned. Det er langt fra kun den eller dem, der kommer til skade. Det er også alle dem rundt om som direkte eller indirekte bliver involveret, slutter Kjeld Tauman, der stadig har kontakt med filmholdet.