At miste

Når jeg tænker tilbage er det virkelig mærkeligt
dit ansigt er som mejslet i sten
øjnene er kæmpe, og mega hvide
ikke en eneste gang ændrer udtrykket sig
mens du slår mig
igen og igen og igen og igen
øjenkontakt hele tiden
for du slår kun i mit ansigt
i timevis har det stået på nu

hvilke lyde var der egentlig?

min stemme
STOP
LAD VÆRE
JEG SKAL NOK VÆRE DIN KÆRESTE IGEN
din stemme
måske – jeg husker det faktisk ikke
jeg bare kæmper og kæmper – og kæmper

og så –
jeg ved ikke hvad der sker
som om luften går ud af min krop
pluf
helt slap
armene falder ned
mit hoved triller til siden
al lyd stopper
total tom tomhed indeni

jeg er væk
mistet kontakten til mig selv
mistet følelsen med mig selv
mistet tankerne om mig selv
mistet den jeg er

det er vildt uhyggeligt at være så tom og så væk indeni

du tæsker bare videre på mit ansigt

indtil – bare sådan – stopper du
retter dig op
– og går

lige så pludseligt som tæskene startede
holdt de op

men de 8 timer der var mellem start og stop
var lange som et liv i helvede

et helvede der fortsatte længe efter slagene holdt op

Kvinde, 38 år. Offer for voldeligt overfald som 16-årig af ekskæreste
Interview: 22.1.2015
Interviewer og monologskribent: Lise Egeberg

Frihed

Pinsefest i hallen
superhygge med vennerne
hold kæft vi har det sjovt og hyggeligt
DJ’en kommer og går i gang med at pakke grejet ud

det er HAM
Jeg fryser til is da jeg opdager det
Shit, hvad skal jeg gøre

tankerne flyver rundt i hovedet, sveden løber og hjertet ræser
Den gode stemning inden i mig forsvinder på stedet
og alle minderne om overfaldet, tæskene, magstesløsheden og ikke mindst tomheden
vender tilbage på mindre end et kvart sekund

Det overrumpler mig totalt
hvor skræmmende hurtigt det hele vender tilbage
og hvor levende hele oplevelsen og alle følelserne er i mig ved synet af HAM
selvom det er gået 2 år og jeg ikke har set ham siden

Jeg kan slet ikke være i samme rum
og skynder mig uden for
frisk luft, bare en lille smule ro til at tænke
hvordan fanden skal jeg lige håndtere det her

Hvis jeg fortæller mine venner at HAN er her
bliver det skidt, for de er vrede på ham
det er et lille samfund og ALLE ved at det var HAM

Hjem – diskret så ingen opdager det

jeg begynder at gå hen ad vejen
kommer forbi stien til busstoppestedet
kigger ligesom tilfældigt ned af stien
og ser HAM stå dernede

Uden at jeg er klar over det går min krop
ned mod ham
hjertet banker, tankerne siger ‘vend om’
men benene fortsætter
dette sker uden for min indflydelse

Han står afslappet ved rækværket og kigger ud over markerne
det er lunt og natten er mild
min krop går hen og stiller sig ved siden af HAM
vi står helt stille ved siden af hinanden
jeg opdager, at jeg KAN være der
ikke kun min krop
men også mit sind og mine følelser
lige så stille falder jeg til ro

Mens vi begge ser ud over markerne
siger min mund uden at jeg opdager det
‘Hvordan har du det?’
Der er stille lidt
HAN svarer ‘Jeg er ked af det jeg gjorde’
Der er stille igen
Ingen af os siger noget
Vi står ved siden af hinanden

Indtil jeg går
væk

I det jeg vender ryggen til HAM
breder sig en uendelig fred inden i

Jeg tænker ingenting, hører ingenting, siger ingenting
mærker kun freden lægge til hvile inden i

– og ved at min sjæl er fri

Kvinde, 38 år. Offer for voldeligt overfald som 16-årig af ekskæreste.
Interview: 22.1.2015

Mine ar

Moaaar – jeg vil bæææres
Din glade morgenstemme lyder ned af trappen
Jeg ved hvad det betyder
du vil gerne have lidt ekstra opmærksomhed her til morgen
og eeeelsker at blive båret ned af trappen
Førhen var det nemt, op i favnen og afsted

Du er for stor til det nu
det hedder derfor ride på ryggen i stedet
der er bare lige det
at hænder eller arme om halsen
lige præcis dét er et ‘aldrig mere’
for med det samme er jeg tilbage på stien
hvor han er i midt at kvæle mig og jeg kæmper for mit liv

Og stadig 22 år efter reagerer min krop fuldautomatisk
‘rør min hals’, min hjerne slukker og jeg kæmper bare

Pokkers, for min datter har ingen skyld
og alligevel betaler hun en pris
for hun kan ikke bare hoppe op på min ryg og blive båret
der er nødt til at være regler –
En bestemt måde at holde fast på
En bestemt måde ikke at overraske på

Men jeg vil ikke have at min datter skal betale for det han gjorde
Hun er jo uskyldig – helt uskyldig
og hun er mit barn, og jeg elsker når hun er glad

Mit barn har sine egne traumer
hun er sårbar
og jeg vil passe på hende som ingen passede på mig
og bæreturen på ryggen kan forme hele hendes dag
til en god dag
Så jeg trækker vejret dybt, bruger mine mentale teknikker
og bærer min datter ned ad trappen

Uhmmm, det blir en glad dag

Kvinde, 38 år. Udsat for voldeligt overfald som 16-årig af eks-kæreste
Interviewet 22.1.2015
Interviewer og monologskribent: Lise Egeberg